Kranio-Sakral terapi

Hvad er Kranio-Sakral Terapi?:

Kranio-Sakral Terapi har til formål at løsne spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet (CNS).

”Kranio” betyder ” kranie”
”Sakral” betyder ”korsben”
”Terapi” betyder ”behandling”

Kranio-Sakral Terapi er en yderst blid, behagelig og meget dybdegående behandlingsmetode, der effektivt hjælper og påvirker kroppen til at genfinde sin oprindelige balance. CNS består af hjernen og rygmarven og afgrænses af kraniet og korsbenet (os sacrum) – heraf navnet Kranio-Sacral Terapi.
Kranio-Sakral Systemet består af knoglerne i kraniet, rygsøjlen med rygmarven, korsbenet, halebenet, membranerne, som holder hjernen på plads og cerebrospinalvæsken, som cirkulerer omkring hjernen og rygmarven.
KST frigør eventuelle spændinger i suturerne mellem kranieknoglerne og leddene i rygsøjlen, afspænder de stærke membraner, som holder knoglerne på plads, frigør indeklemte nerver og forbedre hjernevæskens og blodets cirkulation
Cerebrospinalvæsken forsyner hjernen og rygmarven med næring og ny energi. Hvis der på en eller anden måde er skævheder eller spændinger i det Kranio-Sakrale system, hindres dette flow og de berørte områder bliver belastet på forskellige måder.
Dette kan have vital betydning for både det fysiske og psykiske velvære. Flowet har en vis puls ligesom blodet og giver det, vi kalder den Kranio-Sakrale puls – der ligger mellem 8-20 gange i minuttet. Denne puls kan mærkes i hele kroppen – bla. på kraniet, der bevæger sig skiftevis ind og ud i bredden. Via pulsen kan vurderes, om der er blokeringer i kroppen.

Kranio-Sakral Terapien er en terapeutisk behandling af Centralnervesystemet. Behandlingen består af forskellige teknikker til naturlig udbedring af spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet. Ved at løsne membraner, bindevæv og muskler så hjernen og rygmarven kan bevæge sig frit, kan systemet klare resten selv. Alle KST teknikkerne har i øvrigt ”det blide tryk” til fælles. Terapien udføres med meget let hånd – 5 grams tryk – og opleves altid som meget behageligt af klienten.

©2012 KST Huset