Kranio-Sakral terapi til børn


Behandling af børn er en af mine hjertesager. Når jeg har med børn at gøre, kan jeg ikke lade være med at føle en vis ydmyghed. De er et mirakel i sig selv, men samtidig meget afhængig af, at vi voksne passer godt på dem på alle mulige måder. De er meget ligetil og reagerer spontant, hvis der er noget, der er godt eller skidt for dem men er også rigtig gode til at tilpasse sig. Det, de bliver udsat for som børn, sætter sig spor hele livet – lige meget om det er godt eller skidt. Derfor er det også meget vigtigt at korrigerer uhensigtsmæssigheder så tidligt som muligt.

Nogle af disse ”uhensigtsmæssigheder” kan ske allerede under fødslen. Barnets vej gennem fødselskanalen er en voldsom proces – især kraniet og rygsøjlen er her meget udsat pga. den store kompression.

Denne kompression kan lade sig gøre, fordi mange af babyens knogler ikke er vokset helt sammen, men i stedet holdes sammen af tykke elastiske bindevævsmembraner (de røde og blå områder på billederne).

Efter fødslens ”kompression ”folder” babyen sig atter ud – de enkelte knogler indtager deres naturlige plads. Denne re-strukturering forløber dog ikke altid uproblematisk. Faktisk viser forskningsresultater, at op mod 80-90 % af alle nyfødte har større eller mindre kranielle fødselstraumer. Et sådant traume kan betyde, at enkelte kranieknogler simpelthen overlapper hinanden, eller at knoglen er vredet i forhold til deres naturlige position.

Disse traumer er alvorlige, da barnet jo vokser og udvikler sig fra et fundament i ubalance. Barnets hjerne, centralnervesystem og blodforsyning vil kunne blive påvirket – ganske enkelt fordi der ikke er plads og bevægelighed nok i forhold til kroppens oprindelige struktur. Rettes disse ubalancer ikke i tide, vil de forplante sig til resten af kroppen, når barnet begynder at kravle.
I mit daglige arbejde – både som sundhedsplejerske og Kranio-Sakral terapeut ser jeg hyppigt børn med forskubbede nakkehvivler, hvis symptomer er kolik og uro, fordi den 10. hjernenerve kommer i klemme, samt børn med øre problemer pga. problemer med knoglen omkring øret (temporal-lappen).

Det har faktisk også vist sig, at børn født ved kejsersnit ofte har kranio-sakrale problemer. Fødslens positive opgave er nemlig at massere det kranio-sakrale system i gang, hvilket kejsersnittet hindrer.

Også efter fødslen er spædbørn meget påvirkelige – de børn, som primært opholder sig på ryggen, er tydelige eksempler – de udvikler ikke de vigtige ryg- og nakkemuskler og deres baghoveder bliver helt bogstaveligt flade eller skæve. Det er foruroligende at tænke på, hvordan hjerne mon vil udvikle sig i dette – helt fysisk – formindsket og forandrede rum.

Heldigvis kommer den naturlige fleksibilitet børnene til gode – hvis de får muligheden.
Kranio-Sakral Terapi med børn er en fantastisk oplevelse – berøringen er endnu lettere end ved almindelig Kranio-Sakral terapi, og alligevel er effekten enorm. Børns kroppe er enormt samarbejdsvillige og selv ved ganske små bevægelser ”bobler” knoglerne tilbage i balance – selv de skæve og flade baghoveder. Og resultaterne er særdeles livsbekræftende – på kort sigt får barnet det bedre her og nu, og på lang sigt – her er tanken bare en hel velsignelse……..

Det kan lyde som om, det kun er spædbørn, der har gavn af denne behandling, men børn i alle aldre kan profiterer af det. Drejer det sig om fødselstraumer, er det optimale selvfølgelig så hurtig en behandling som mulig, men de kan behandles gennem hele livet. Vi – og især børn – pådrager os slag gennem hele livet – hvilket KST kan være med til at rette op på.
Ligeledes har præmature, urolige/hyperaktive børn, børn med DAMP/ADHD også god effekt af behandling. Præmaturforeningen har b. la. haft Trine Rosenberg som foredragsholder.

En række problemer kan oftest afhjælpes med Kranio-Sakral Terapi og behandlingen kan startes allerede kort efter fødslen:

Kolik
Vedvarende skrigeture
Urolig nattesøvn, dårligt søvnmønster
Mellemørebetændelse(Otitis)
Hyperaktivitet
Fordøjelsesbesvær
Scoliosis
Sutteproblemer
Allergi
Hovedpine/migræne
Taleproblemer
Stress
Sengevæder/enurisis
Tandstilling
Stille børn
Sociale adfærdsproblemer
Indlæringsproblemer
Motoriske problemer
Piskesmæld

Kranio-Sakral Terapi kan have en positiv indvirkning på, eller helt afhjælpe problemer med:

Autisme
DAMP/ADHD
Tourette
Down´s syndrom
Cerebral parese

©2012 KST Huset