Hvad kan påvirke organernes funktion_
Dårlig kropsholdning
Vores organer står nærmest stablet i vores bug, mens de hos dyrerne hænger frit nedad. Denne oprette stabling gør os mere sårbare, da f.eks dårlig kropsholdning har stor indflydelse på vores vejrtrækning, som jo er èn af de vigtigste bevæger af organsystemet. Endvidere betyder en nedsat vejrtrækning naturligvis også en dårligere iltning af organerne og dermed dårligere funktion pga. den nedsatte cirkulation. Desuden kan problemer i organsystemet føre til dårligere kropsholdning – sammenklistringer og nedsunkne organer hindrer kroppen i at kunne rette sig helt ud samt nedsætter dens samlede bevægelighed.
Operationer
Operationer i bugen kan være nødvendige og redder dagligt mange menneskers liv. Så langt, så godt – en følge af disse operationer er desværre, at der sker sammenklistringer i bugen – ALTID! Gennembrydes hudens beskyttende overflade, bliver vævet inde under uundgåeligt iltet – dette skaber øjeblikkeligt sammenklistringer! Endvidere opfører alt blod udenfor blodbanen sig som – lim. Det limer simpelthen de forskellige vævstyper sammen, og derved hindres denne vitale bevægelse, som er en del af organernes sunde funktion. Denne sammenklistring sker naturligvis også alle andre steder i kroppen i forbindelse med operationer, brud, slag mm.
Sygdom
Sygdom er en uundgåelig del af tilværelsen, og som sådan en integreret del af tilværelsen. Nogle sygdomme er stilfærdige og overståes uden videre – andre er mere voldsomme og mærker os for livet. Organsystemet er involveret i ALLE sygdomsforløb, og faktisk sidder den største del af vores immunforsvar i nogle af organsystemets strukturer. Organer kan blive syge, og derved påvirkes deres funktion naturligvis – organmassage kan hjælpe dem til bedre funktion igen.
Manglende motivation
Som tidligere nævnt er kroppens bevægelse uløseligt forbundet med organernes funktion. Vores kultur er meget stillesiddende, og det var altså bare ikke planen, dengang vi blev konstrueret! Man kan sige, at vi qua al vores sidden arbejder IMOD kroppens funktion ( jvf. liv = bevægelse ). En måde at balancere denne ubalance er at få rørt sig dagligt. Kroppen er ikke anderledes end andet, som ikke benyttes – den henfalder. Og dette henfald viser sig i organsystemet, som ikke længere kan varetage sine opgaver – transport, optagelse, udskillelse, opbevaring, produktion mm.
Stress
Stress påvirker som noget af det allerførste organsystemet. Når vi er stressede, er vores nervesystem i alarmtilstand – det er simpelthen optaget af vores overlevelse, og mobiliserer derfor vores muskulatur, sanser og bevidsthed med henblik på enten kamp eller flugt. I denne tilstand er det mest hensigtsmæssigt at nedprioritere organsystemet (især fordøjelsen, som er en kæmpe energiforbruger), da det ellers optager alt for mange ressoucer/ for meget blod. Problemet er bare, at denne stresstilstand ofte ikke munder ud i reel handling (kamp/flugt), hvilket ellers ville give kroppen mulighed for at vende tilbage til rolig og sund funktion. I stedet forbliver kroppen i den uforløste stresstilstand, og organsystemet henfalder mere og mere, da det ikke længere tilgodeses med den nødvendige blodtilførsel.
Med tiden bliver denne stagnation i organsystemet selv en stressfaktor – kroppen har ganske enkelt ikke råd til dårlig organfunktion, og et nyt sæt røde lamper begynder nu at blinke..
PISKESMÆLD – FALD – SLAG – MEGET TUNGE LØFT – PLUDSELIGT VÆGTTAB – ENSIDIGT ARBEJDE – OVERVÆGT – CHOK – FØDSLER mm fører ofte til dysfunktion i organsystemet.