Kranio-Sakralterapiens historie

Kranio-Sakral terapien blev opdaget af en ung osteopat*, Dr. William G. Sutherland i 1899. Han havde egentlig et helt andet job på den lokale avis for at hjælpe til med familiens økonomi, men da hans bror var meget syg og blev hjulpet gennem osteopatien, begyndte W Sutherland at læse dette på Dr. Stills skole for Osteopati. Under hans uddannelse studerede han et stykke kranieknogle, og det slog ham: ”Hvis kraniet er helt sammenvokset og dermed ubevægelig – hvorfor har de enkelte knogler så skråkanter som gæller hos en fisk?”. Dette måtte undersøges nærmere!

Han besluttede flere år senere at efterprøve sin teori om kraniets bevægelighed på sig selv. Han udtænkte en hjelm, der var beregnet til at begrænse de enkelte kranieknoglers bevægelse èn for èn og herved observerer konsekvenserne heraf. Han fandt b. la ud af, at hæmning af øreknoglen ikke kun påvirkede hans hørelse, men også hans balance- og koncentrationsevne. Hans kone kunne også konstatere, at forskellige restriktioner havde påvirkning af hans humør, så virkningen var både fysisk og psykisk.
Under eksperimenterne følte han også en varme
og væskebevægelse langs rygsøjlen og ned til korsbenet (sakral delen af ryggen). Han gentog forsøgene og måtte konstatere, at det ikke kun var kraniet men også korsbenet, der bevægede sig vha. membraner i rygsøjlen.

William G. Sutherland fortsatte sine eksperimenter og forskning og fik med tiden gode resultater med sine klienter. Han viede resten af sit liv til at kortlægge og videreudvikle teknikker, hvoraf mange stadig er helt grundlæggende i Kranio-Sakral Terapien . Samtiden anerkendte ham aldrig helt, men i dag nikker højteknologiske måleinstrumenter samtykkende – kraniets knogler bevæger sig faktisk!

I 1920`erne blev Kranio-Sakral Terapien en del af lægeuddannelsen i de osteopatiske skoler pga. Sutherland, men netop pga. de teknologiske muligheder, blev det i 1976 muligt for ikke lægeuddannet at tage uddannelsen.
Efter 3 års videnskabelig forskning i Kranio-Sakral Terapi – både mikroskopiske undersøgelser med elektromikroskoper og kliniske undersøgelser – besluttede en Dr. John Uplegder at undervise teknikken for ikke lægestuderende.
Siden er KST blevet den hurtigst voksende kropsterapi i USA og resten af Europa.

Trine Rosenberg og hendes daværende mand Stanley Rosenberg var de første fra Danmark, der lærte teknikken i USA og begyndte at behandle klienter i 1986. I dag er Trine Rosenberg kendt som Kranio-Sakral Terapiens foregangskvinde i Danmark, som behandler – og som kompetence formidler via uddannelser, instruktionsfilm, bogudgivelser og foredragsvirksomhed.

  • Osteopat: Osteopatiske læger har almindelig lægeuddannelse, men ud over det, lærer de en blød form for manipulation af knoglerne i ryggen, nakken osv.


  • ©2012 KST Huset